
CO2-REDUKTION

BÆREDYGTIGT

LAVET PÅ AFFALD

FOSSILFRI

CIRKULÆR ØKONOMI

METAN-REDUKTION

Biogas Express
Din leverandør af fossilfrit brændstof
Biogas Express er en grøn skandinavisk brændstofvirksomhed, der specialiserer sig i bæredygtigt biometan med udvikling og salg af oprindelsesgarantier og certifikater på det internationale marked. Biogas Express er oprindeligt en fusion af Biofuel Express og Biogem, som kombineret har mere end 10 års erfaring med konversionen til en fossilfri og 100% biobaseret brændstofoperation. Vores førende kvalitetsprodukt bliver til konkurrencedygtige priser trukket gennem gasledninger direkte til dig. Ellers er det også muligt at få din egen gastank stillet op. Kontakt os for at høre mere om dine muligheder.
Fordele ved Biogas
Der er flere fordele ved at anvende biogas som energikilde. De overordnede fordele kan inddeles i 3 kategorier; de samfundsmæssige, fordele for miljø- og klima og landbrugsmæssige.
Samfundsfordele
- Gødning og gylle udgør en stor uudnyttet biomasseressource, der kan bidrage væsentligt til fremtidens energiforbrug.
- Naturgas er en begrænset ressource, som nu allerede er ved at blive udtømt i Danmark. Biogas vil delvist kunne erstatte denne ressource og har mulighed for at blive transporteret rundt i landet i det store naturgasnet, der allerede eksisterer.
- En stor biogasproduktion er dermed til at sikre en forbedret forsyning.
- Biogasproduktion er i flere undersøgelser konstateret til at være den billigste metode til at mindske drivhuseffekten.
- Store mængder organisk affald og rester udnyttes og næringsstofferne bliver genanvendt.
- Biogasanlæg er også med til at skabe beskæftigelse inden for landbruget, hvor der flere steder er brug for nye arbejdspladser.
- Biogasanlæg giver mulighed for produktion af energiafgrøder til energiformål. I fremtiden vil man derfor muligvis kunne se en øget produktion af især vedvarende græs på arealer med indvinding af drikkevand. Udvaskning af nitrat er fra vedvarende græsarealer næsten nul. Det kan derfor være et redskab til at beskytte miljøfølsomme arealer.
Miljø- og klimafordele
- Biogasproduktionen er med til at øge tilgængeligheden af kvælstof for afgrøderne, og det resulterer i en bedre kvælstofudnyttelse.
- Den afgassede gylle resulterer i en mindre fordampning af ammoniak fra marken efter udbringningen.
- Afgasning af husdyrgødning medfører et stærkt reduceret tab af metangas fra gyllelagertankene. Gassen opsamles i stedet på anlægget og udnyttes i energiproduktionen. Det er derfor med til at mindske belastningen af drivhusgas i atmosfæren, eftersom metan er ca. 20 gange kraftigere end kuldioxid.
- Anvendelse af afgasset gylle som gødning i stedet for rå gylle medfører desuden at produktionen af lattergas i jorden mindskes. Dette har ligeledes betydning for at mindske klimabelastningen.
- Biogas anvendes også til produktion af kraftvarme, hvilket fortrænger fossile brændstoffer som fx kul, der ellers benyttes til produktion af el og fjernvarme.
- Biogas brugt til transportsektoren er lige så med til at fortrænge fossile alternativer såsom almindelig diesel eller benzin.
- Biogasproduktion giver mulighed for at udnytte enggræs som ressource og dermed holde lavtliggende arealer fri for tilgroning og høste og fjerne næringsstoffer til mere robuste arealer
Landbrugsfordele
- Afgasset gødning lugter langt mindre end rå gylle. Det giver derfor færre lugtgener i forbindelse med udbringningen af husdyrgødningen på markerne.
- Kvælstofudnyttelsen i gødningen øges væsentligt og gødningsøkonomien og udbyttet forbedres.
- Biogasanlæg kan fungere som en effektiv central til fordeling af næringsstoffer. Med fællesanlæg fås en effektiv og billig omfordeling af næringsstoffer mellem anvendelse med for meget gødning til anvendelse med for lidt.
- Smittestof og parasitter i husdyrgødning elimineres.
- Et biogasanlæg giver mulighed for produktion af og indtjening på produktion af energiafgrøder.
- Tilknytningen til et biogasanlæg kan på grund af ovenstående være med til at give en forbedret økonomi på gården.
Services
Om du er producent, leverandør eller køber – så er vi de rette folk at have med om bord
Vi sætter en stor ære i at finde de rette løsninger, der er tilpasset dig og din virksomhed, og hvor I er henne i den grønne rejse. I er altid velkomne til at kontakte os uforpligtende for at høre mere om jeres muligheder.
Hvis du er biogasproducent, kan vi blandt andet hjælpe dig med at lave biomasseopgørelse, optimere din biomassehåndtering og øge din gasproduktion, indrapportere din biomasse og din gasproduktion til de rette myndigheder, samt opkvalificere din produktion til at blive bæredygtighedscertificeret. Kontakt os og hør mere.
Er du på markedet for at købe bæredygtigt biometan, kan vi assistere dig i alt fra anskaffelse af adspurgte mængder og dokumentation af gassens kvalitet og bæredygtigshedscertifikater til CO2-beregninger, indberetning til myndighedsregistrene og arrangere fysiske leverancer.
Til leverandører af biometan kan vi hjælpe med at rådgive om nationale og internationale standarder og lovkrav, samt de korrekte bæredygtighedscertifikater og understøtte jeres bæredygtige værdier.
Til industrien hjælper vi virksomhedsrepræsentanter med alt det praktiske til at dokumentere og understøtte deres bæredygtigshedspolitikker. Blandt andet tilbyder vi at rådgive om nationale og internationale lovkrav og hjælper jer med at dokumentere jeres bæredygtige valg af biometan over fossil naturgas med blandt andet med certifikater og CO2-beregninger.
Hvad du får

EN GRØN PROFIL

Ekspert rådgivning

Konkurrencedygtige priser

En fleksibel og imødekommende partner
Seneste nyheder og artikler
Følg med i hvad der sker hos Biogas Express og på det grønne område.

Indefrysningsordningen
Erhvervsstyrelsen har offentliggjort Indefrysningsordninger for el, gas og fjernvarme for husstande og virksomheder i Danmark, pr. 1. november 2022.

Pakkeleverancer, nu på bæredygtigt biometan
Biogas Express A/S har sammen med Lund Thunbo ApS projekteret et helt nyt tankanlæg hos PostNord i Brøndby.

Afklaring: situationen i Ukraine
Som en virksomhed der netop beskæftiger sig med gas, om end den grønne slags, kan krigen stadig ikke undgås at have indflydelse på hele markedet, og derfor er det også vigtigt for os at skabe transparens overfor vores kunder...

Forklaringsvideo:
Hvad er biogas, og hvordan er det lavet? Bliv klogere på biogas og dets egenskaber i vores forklaringsvideo.
Har du spørgsmål?
Hvis du ønsker at høre nærmere omkring dine muligheder, så er du altid velkommen til at kontakte os enten på mail eller ring til os på tlf.
+ 45 61 71 88 11.